- Personlighedsdannelse som kompensation for tabt sjæleliv
Livet er smertefuldt og smerte gør ondt. Trauma, som er græsk for sår, bryder kontakten ind til Selvets helhed. Som en konsekvens af trauma skabes personligheden, i et forsøg på at genoprette balancen i den totale organisme, ved at organiserer sig som specifikke: tanke, handle, følelses, og relationsmønstrer; det vi kalder en type. Med andre ord er trauma ikke begivenheden (Gabor Mate: 2014) der skete (fx at blive forladt). Traumet er den måde som personligheden organisere sig på, i et forsøg på at overleve, de potentielt traumatiske begivenheder. De ni Enneagram-typer repræsenterer derfor ni forskellige former for traumemønstrer (Benami & Ohlson: 2017).
De ni Enneagram-typer er: Reformatoren, Hjælperen, Yderen, Individualisten, Undersøgeren, Loyalisten, Entusiasten, Udfordreren, og til sidst; Diplomaten (Ennegram Institute: 2020).
Enneagramet er en multi-dimensional model af personlighedstyper. Det vil sige, at den har en horisontal akse, som er de ni kvalitativt forskellige personlighedstyper. Derudover har den en vertikal akse, som repræsenterer graden af bevidsthedsudvikling, hos de ni personlighedstyper. Tilføjelsen af den vertikale akse til Ennegramet, repræsenterer en nyere teoretisk landvinding indenfor Integral Teori (Wilber, 1996). Ved at bruge Ennegramet multi-dimensionelt, undgår man at sidde fast i sin type, og dermed bruge den som forsvar imod videre selvudvikling. Det vil altså sige, at to mennesker, som har den samme personlighedstype, kan have vidt forskellige bevidstheder; hvis de er placeret forskelligt på den vertikale akse. På den måde, bliver Ennegramet både en deskription af de ni forskellige traumemønstrer, og en præskription af hvordan man kan ’vågne op’ i sin type; dvs. blive bevidst om personlighedens rolle, i at skygge for Selvets helhed; og derved begynde at heale sit personlige trauma.
Når personligheden skygger for sjælelivet, og man ikke er ’vågnet op’ til selvbevidsthed på den vertikale akse, vil man opleve at ens liv kører rundt i ’karmiske’ cyklusser. Hver cyklus vil medfører mere intens lidelse, både i ens indre liv, og i ens relation til omverden. Ens livshistorie vil ’så at sige’ gentage sig selv.
Type 1 – Selvkritik og den ’rigtige’ måde at gøre tingene på
Den introverte maskuline organisering, vi finder hos type et, er opstået i et barndomshjem med kritiserende og afstraffende omsorgspersoner. Type et har lært, kirurgisk, at skære uønskede dele af sit Selv af. På den måde, kan type et børn passe ind i det regelsæt, som omsorgspersonerne har lagt ned over barndomshjemmet. Den efterfølgende vrede, over at blive afstraffet, bliver rettet indad og frosset i strikse, men ikke nødvendigvis konsistente, programmer. Disse programmer skal sikre at tingene bliver gjort på den ’rigtige’ måde. Sådan at type et, i sit eget selvbillede, kan forblive ønsket og ’rigtig’.
I den patologiske ende af spektret, finder vi lidelser som ’OCD’ og ’splitting’ (jekyl & hyde), disse mennesker er ofte tynde og stive i deres bevægelser. Af fiktive personer der repræsenterer type et, er Lektor Blomme, fra bogen Det Forsømte Forår; et godt eksempel.
At ’vågne op’ i type et, er at opdage at stivheden i ens personlighed, bunder i frossen vrede over uretfærdig behandling fra omsorgspersonerne. Med denne grundlæggende bevidstgørelse, kan type et, nu begynde at frigøre den frosne vrede; fra de indlærte rigtig/forkert programmer. Dernæst skal type et i gang med at elske sin indre kritiker, sådan at den bliver blød og til sidst forsvinder. Derudover vil type et gennemgå en periode, hvor der bliver dykket ned i alt det ’forkerte’ i livet. Den ’forkerte’ pol, som type et skar fra sit Selv i barndommen, skal nu undersøges og integreres tilbage til Selvet. På den måde kan type et, i sin fulde personlighedsaktualisering; transcenderer rigtig/forkert polariteten, overkomme barndomstraumet, og dermed blive hel.
Tilbage er der en sublim pragmatisk tilgang til livet, og en evne til at omsætte luftige ideer, til konkrete håndterbare praksisser.
Traumebesked fra barndommen: Du er kun god nok hvis du gør tingene på ’den rigtige’ måde.
Type 2 – Selvopofrelse
Den feminine ekstroverte organisering, vi finder hos type to, er opstået i et ambivalent barndomshjem med ustabile omsorgspersoner, der har krævet ubetinget kærlighed og tilstedeværelse fra deres børn. Den eneste måde, barnet kan leve op til disse krav, er ved at ofre kontakten indtil Selvet, og gå helt over i omsorgspersonens(ernes) følelsesliv. Type to kaldes derfor også for Empaten.
I den patologiske ende af spektret finder vi ’histrionic personlighedsforstyrrelse’ og ’revers narcissisme’. Denne type har ofte, runde kroppe og ansigter, der udtrykker hjerteenergi og medlidenhed. Samtidig er de også i stand til at udvise stor misundelse og besættertrang. Type to vil som voksne, gentage barndomsmønsteret, med at åbne hjertet for deres partner, venner, etc. Hvis de, af den ene eller anden grund, ikke føler at de får nok hjerteenergi tilbage, kan de hurtigt blive forsmåede og selvretfærdigt bebrejdende. Den patologiske type to, er derfor kun i stand til, at give betinget kærlighed; ’jeg elsker dig, hvis du elsker mig tilbage’.
At ’vågne op’ i type to, er at bryde, med den ubeviste følelse, af grandios stolthed. Stolthed ligger til grund for type to’s selvbillede. Deres selv-narrativ lyder noget i retning af; ’jeg er bedre end de andre, fordi jeg altid er den der er der, for dem der ikke kan være der for sig selv’. Type to vil i denne proces indse, at de grundlæggende ikke er i stand til at ’redde’ andre mennesker; fra deres nedarvede Karma.
Derefter følger en periode, hvor hjerteenergien for første gang, bliver rettet tilbage ind mod Selvet. Derudover vil der ske, en reetablering af kontakten, til de indre ’mavefornemmelser’. Når denne kontakt er etableret, vil type to, blive bedre til at mærke efter, om de kan stole på andre mennesker. Denne reetableringsperiode, vil derfor også indebære en etablering af personlige grænser i relationer. Type to vil i den proces, hurtigt opdage, at mange relationer ophører, når de holder op med at være emotionelle redningskranse. Denne proces, med at trække hjerteenergien, tilbage ind i Selvet, vil føles enormt skræmmende for type to. Det vil føles, som det moralske kompas, de før har udellegeret til andre mennesker forsvinder.
Den realiserede type to repræsenterer den arketypiske moder, som udstråler ubetinget kærlighed, og ydmyghed; og er repræsenteret ved Jomfru Maria.
Traumebesked fra barndommen: Du er kun god nok hvis du giver mig ubetinget kærlighed.
Type 3 – Afvisning af Selvet
Den maskuline ekstroverte organisering, som vi finder det hos type tre, er opstået i et brutalt, statusorienteret, og yderstyret barndomshjem. I barndomshjemmet har omsorgspersonerne skabt et altomsluttende billede, af hvordan de er, og gerne vil ses af omverden. Barnet bliver ført ind i denne kollektive ego-konstruktion, og lærer at identificere sig fuldt ud med den. Alle tegn på autentiske udtryk, bliver straffet med hån og ritual ydmygelse; i et forsøg på at udskamme det autentiske selv. På den måde, bliver barnet tvunget til at tage det skamløse ’falske selv’ på sig, identificerer sig med det, og derefter bruge alt sin højenergi på at opretholde billedet; i mødet med omverdenen.
I den patologiske ende finder vi den klassiske ’ekstroverte narcistiske personlighedsforstyrrelse’ og ’histrionic Personlighedsforstyrrelse’. kerneeksemplet på en patologisk type tre er Donald Trump. I præsidentvalget i 2016 udfyldte han rollen, som den psykopatiske svindler, der italesatte et ’falskt drømmebillede’, overfor den amerikanske befolkning. Dette gjorde han, ved at lave politiske løfter, som han ingen intentioner havde om at fuldføre. Hans 1985 bog ’The Art of the Deal’ burde havde haft titlen ‘The Art of the Con’. Derudover udfyldte han også rollen som den kaotiske ’trickster’, eller kaosklovn, der pegede hånende fingre af det daværende republikanske establishment, og senere af hans demokratiske modkandidat: Hillary Clinton.
Type tre svinger imellem et ydre overmenneskeligt succesbillede og en indre følelse af tomhed og værdiløshed. De overfører denne polaritet i deres relationer, hvor de først idealisere og ’lovebomber’ ’den anden’. Derefter svinger de over i den anden ene af polariteten, og ved hjælp af projektiv identifikation, devaluerer de ’den andens’ statusværdi; i et forsøg på at knuse deres ’autentiske selv’.
At ’vågne op’ i type tre, er ligesom da Neo i filmen The Matrix vågner op, og finder ud af at alt hvad han troede var virkeligt; vidste sig at være en konstrueret simulation. Type tre går, ’så at sige’, op af Platons hule, ser lyset, og indser at deres tidligere liv har været illusorisk; ligesom skyggeprojektioner på en væg. Dette er en gruopvækkende angståbenbaring for type tre, og vil resulterer, i en følelse af eksistentiel udslettelse. Uden ’det falske selv’ som forsvar, bliver type tre nu kastet direkte ned, i den totale værdiløshed og tomhed som de frygter allermest.
Efter at havde transcenderet det ’falske selv’. Kan type tre nu begynde at rejse sig igen. De kan bruge deres højenergi, ogendeløse indre motivation, til at blive til en inspiration for andre. Den aktualiserede type tre, er den arketypiske coach, der motiverer og kontekstualisere livets uundgåelige udfordringer. På den måde, hjælper de andre, med at møde livet i sin fulde form. Deres forfængelighed bliver afløst af ærlighed, og de kan nu bruge deres arketypiske klovneaspekter, til at deflatere andre menneskers ego.
Traumebesked fra barndommen: Du er kun god nok hvis du kan leve op til mit billede af dig.
Type 4 – Afvisning af identitet
Den feminine introverte organisering, som vi finder det hos type fire, er opstået i et tungt beklagende og gennemgående negativt barndomshjem. Type fire et ’det sorte får’ i familien, og bliver dermed til en menneskelig container, for omsorgpersonernes negative projektioner. Type fire, føler sig som et unikt individ, fordi de alene er årsagen til alt det negative i hjemmet. På den måde former de deres identitet i modsætning til alt det positive; som omsorgspersonerne identificerer sig med. Type fire, bliver dermed, repræsentant for ’det andet’, og de er derfor de arketypiske outsidere, der ikke passer ind i familiestrukturen og i resten af samfundet.
I den patologiske ende af spektret, finder vi humørlidelserne, såsom; ’borderline personlighedsforstyrrelse’, og den ’introverte narcissistiske personlighedsforstyrrelse’. Fordi type fire er identificeret, med alt det negative i verden, ser de sig selv, som værende tragiske individualister, der ikke fortjener kærlighed. Dette resulterer i, at type fire, ofte skubber andre mennesker væk. De føler sig derfor ofte isolerede og ensomme. Type fire er den personlighedstype, som der er færrest af i samfundet, og repræsenteres i høj grad, af den kreative kunstnerklasse.
Intet menneske kan bære alt den selvnegativitet, og type fire, er den mest sandsynlige personlighedstype, til at selvmedicinerer sig med stærke opiater som Morfin, Heroin, samt syntetiske opiater som Oxycontin og Oxycodon. Disse opiater fjerner, på en effektiv men midlertidigt måde, den psykiske og fysiske smerte, type fire hele tiden bærer rundt på.
Leonard Cohens selvudvikling og livshistorie, rummer et glimrende eksempel på rejsen, fra den patologiske fire til den sunde fire. Efter at havde lidt af ’bipolar Llidelse’, og selvmedicineret med stoffer og sex igennem mange år. Besluttede han sig, i en sen alder, for at tage i et buddhistisk kloster i fire år. Klosteret gav ham en meningsfuld kontekst, hvorved han kunne reintegrerer ind i en surrogatfamilie, der respekterede ham som et helt menneske. På den måde, kunne han komme ud af hans negative selvoptagethed, og opdage hvordan han igennem altruistisk tjeneste, kunne begynde at fralægge sig hans tunge Karma.
For type fire er rejsen ud af selvdestruktion, som kommer til udtryk via deres hyper-sensitivitet og tendens til at al kritik personligt, at de begynder at passe på bedre dem selv. Dermed kan de langsomt opbygge en identitet, som et individ, der fortjener at blive elsket og være en del af fællesskabet.
Den realiserede type fire, er i stand til at bruge sit unikke outsiderperspektiv, til at lave dybe studier, af menneskets eksistentielle tilstand og derved skabe stor kunst; Såsom: Kafka, Bob Dylan, og Fiona Apple.
Traumebesked fra barndommen: Du er kun god nok så længe du ikke er ligesom mig
Type 5 – Afvisning af nærhed
Den feminine introverte organisering, som vi ser det hos type fem, er opstået i et koldt og afvisende barndomshjem, hvor omsorgspersonerne har været fjerne og kontaktundvigende. Hvor type fire var født ind i den forkerte familie; er type fem født på den forkerte planet. Type fem har som barn, oftest fået tilstrækkeligt med mad og husly, men der har ingen, eller næsten ingen, følelsesmæssig varme og mental tilstedeværelse været fra omsorgspersonerne. Som konsekvens, bliver type fem barnet, nød til at slå alle sine sanser ud, og scanne dets miljø for at undgå farer. Type Fem børn bliver derved, hypersensitive og dårligt afgrænset overfor deres miljø.
Type fem bliver derfor besat af at forstå og undersøge deres verden. Dette er et forsøg, på at mestre verdenen, sådan at type fem kan få en følelse af tryghed. Type fem personer, har så at sige, ’taget et skridt tilbage i deres sind’. Det vil sige at de har dissocieret sig fra omverden og deres eget indre Selv. Type fem personer, virker derfor, ofte meget distanceret i kontakt og kan ikke legemliggøre deres personlighed i Soma. Type fem personer, er dermed, den mest ’ungrounded’ af alle de ni personlighedstyper. I stedet for at eksistere i verden, tilbringer de det meste af deres tid i hovedet, hvor de konstant undersøger idéer, informationer, og scenarioer i al uendelighed.
I den patologiske ende af spektret, finder vi depression. Vi finder også de mere ’mærkelige’ personlighedsforstyrrelser som ’skizoid’ og ’skizotypal personlighedsforstyrrelser’, der er et forstadie til skizofreni; samt ’bipolar lidelse’. Grundet manglen på ’grounding’ i deres krop, er type fem den personlighedstype, der har størst sandsynlighed for at begå selvmord. Mange børn, af type fem omsorgspersoner, vokser op i familier, hvor type fem omsorgspersonen, enten har begået selvmord, eller har forladt familien. Type fem personer er ofte hypersensitive og har forhøjet stofskifte, de er også kronisk stressede, hvilket kan komme til udtryk, i forskellige former for allergier, astma, og andre kroniske stresslidelser.
At arbejde psykoterapeutisk, med en type fem person, kan være en frustrerende proces for terapeuten. Type fem personen er hunderæd for kontakt og intimitet. De vil derfor, som oftest forsvinde op i hovedet, i et forsøg på at undgå at komme et andet menneske nær. Mange type fem personer, kommer i terapi en eller to gange, møder en flig af traumet, og stopper ved at konkluderer; ’at terapi ikke virker på mig’. Fordi type fem personer mangler hvad ’Laurence Heller’ i bogen ’Healing Developmental Trauma’ kalder, ’den grundlæggende forbindelsesresurse’, kan de ikke forblive, i kontakten med terapeuten. Selvudviklingsarbejdet vil derfor handle om, langsomt men sikkert, at gøre type fem personen, i stand til at blive i kontakten med terapeuten. Krops Yoga og Meditation kan være rigtig gavnligt for type fem personen, til at lære at bebo deres stivnede krop igen, samt stilne deres larmende sind.
Den realiserede type fem er arketypen den visionære seer. Med fødderne solidt plantet i jorden, kan type fem, bruge deres afslappede falkeblik til at se længere end alle andre, og kan dermed hjælpe med at skubbe menneskets totale forståelse fremad; som fx: Darwin, Newton, Ekhart Tolle, Guatama Buddha, og David Lynch.
Traumebesked fra barndommen: Du er kun god nok hvis du ikke kommer mig nær.
Type 6 – Afvisning af tillid
Den maskuline introverte organisering, som vi finder den hos type seks. Er opstået i et kaotisk barndomshjem, hvor barnet frygtede, sine omsorgspersoner. Type seks børn, har i en tidlig alder lært, at man ikke kan stole på sine omsorgspersoner. Omsorgspersonerne manglede integritet, hvor de som oftest, kunne sige en ting og gøre noget helt andet. Der var dermed ikke noget trygt sted, hvor type seks barnet, kunne gå hen og få beroliget sit nervesystem.
Type seks personen, stoler grundlæggende ikke på sig selv, og bruger dermed resten af livet på at søge sikkerhed og tryghed udenfor dem selv. På den måde, er type seks loyal til det ekstreme, overfor de personer, de har udvalgt til at beskytte dem imod deres indre forladthedsangst. Type seks er den mest almindelige personlighedsstruktur af de ni typer i samfundet, og ses ofte i den udøvende klasse, som fx: politi, militær, bureaukrati, etc.
I den patologiske ende af spektret, finder vi angstlidelser, som ’afhængigheds personlighedsforstyrrelse’ og ’paranoid personlighedsforstyrrelse’. Type seks personer bærer ofte rundt på en masse fortørnelse, også kendt som bitterhed, overfor den manglende beskyttelse i barndommen. Fortørnelse er den følelse, ifølge Anonyme Alkoholikere, som er mest korreleret med Alkoholisme. Type seks personer har derfor størst sandsynlighed for at blive alkoholikere.
Type seks er også den type, der er mest sandsynlig, til at blive: følelsesmæssig, fysisk, psykologisk, og seksuelt misbrugt. Dette sker på baggrund af deres store loyalitet overfor voldsudøveren, og de vil ofte tie overgrebet ihjel, og derved umuliggøre healing. Derudover har de ofte kompakte og stive kroppe, og er langsomme til at tage beslutninger. Dette er fordi, de skal kører deres beslutninger igennem flere forskellige indre og ydre autoriter, inden de kan komme til en konklusion. På den måde frustrerer type seks sine medmennesker.
Når type seks, finder sammen med type et i partnerskab, har type seks formået, at eksternalisere den manglende indre autoritet, over på partneren. Type seks, kan dermed, deponere al sin handlekraft og indre styrke til type et, som i alle henseender, vil styrer type seks hen til den ’rigtige’ fremgangsmåde. Type seks og type et i partnerskab, er derfor, den mest stabile traumaparring af dem alle.
At ’vågne op’ i type seks er at indse, at man i forsøget på at opnå indre tryghed, har deponeret alt sin selvstændighed og handlekraft til ydre strukturer. Type seks personer, skal derfor, begynde at tage deres egen kraft tilbage til Selvet. I denne proces, vil de finde ind til deres instinkter, og begynde at stole på deres egen dømmekraft. Type seks kan finde ind under fortørnelsen, og frigøre den fastfrosne vrede, der ligger nedenunder. Vreden kan derefter, bruges konstruktivt til at sætte sunde grænser op, og dermed lære at sige NEJ til krav fra omverdenen. På den måde, kan type seks, begynde at være mere loyal overfor sin indre autoritet, frem for ydre autoriteter. Dermed vil de komme ud af deres evindelige selvtvivl, og finde modet, til at møde livets udfordringer – lige på –
Traumebesked fra barndommen: Du er kun god nok hvis du er loyal og udfører mine ordrer
Type 7 – Afvisning af omsorg
Den feminine ekstroverte organisering, som vi finder det hos type syv, er opstået i et koldt afvisende og ofte overgrebsbetonet barndomshjem. I dette barndomshjem, har type syv enten ikke fået nogen omsorg, eller er blevet tvunget til at blive selvstændige for tidligt. Type syv personer, er ofte vokset op hos en deprimeret og fjern omsorgsgiver, og deres rolle var derfor at underholde familien og holde humøret oppe. Omsorgspersonerne blev dermed afhængige af type syvs, positive entusiasme, til at distrahere sig fra deres egen Karma. Som en overlevelsesreaktion, på denne forsømmelse, knytter type syv barnet, sig til sine overgangsobjekter eller ’legetøj’. Type syv personer, er derfor ofte gode, til rigtig mange forskellige ting.
Type syv er en højenergisk type og er den mest ekstroverte af alle personlighedstyperne. Type syv bruger sin besættelse af fremtidsplanlægning, til at komme væk fra fortiden, hvori traumet ligger. Type syv er også en meget fragmenteret type, er i ’syv sind’, som ofte brænder sig selv ud; ved at have gang i for mange projekter på en gang. Type syv personer, finder man ofte i underholdningsbranchen, stand up, og som sælgere, der entusiastisk kan fortælle om deres fantastiske produkter til køberne.
I den patologiske ende af spektre finder vi ’mani’ og ’bipolar lidelse’. Type syv bruger ofte stimulanser, som: Koffein, Kokain, MDMA, og Amfetamin, til at holde den maniske energi kørende, langt udover hvad deres krop og sind kan holde til. Når stimulanserne ophører, ’crasher’ de, og kan falde ned i dyb depression. Type syv har det ofte svært i skolen, hvor deres ’ADD’ og ’ADHD’ personligheder, ikke passer til at sidde stille i lang tid.
At ’vågne op’ i type syv, er at komme ud af hovedet, og fremtiden, tilbage til kroppen, og nutiden: Be here Now! Type syv skal reintegreres tilbage i kroppen igen. På den måde, vil de kunne stilne deres larmende indre monolog, og finde mere ro og fokus i deres liv.
En realiseret type syv, svarer til den arketypiske eventyrer, som kan flytte grænsen for menneskets formåen, og virkelyst i verden. Den realiserede type syv, er intenst til stede i alle livets facetter, og er dermed blevet til ægte renæssancemennesker.
Traumebesked fra barndommen: Du er kun god nok så længe du distraherer mig.
Type 8 – Afvisning af barndommen
Den maskuline ekstroverte organisering, som vi finder det hos type otte, er opstået i et utrygt barndomshjem, uden beskyttelse fra omsorgsgiverne. I dysfunktionelle familiestrukturer bliver vrede set som værende en farlig, og dermed forbudt følelse, og bliver derfor udellegeret til en person i familien.
Type otte børn, vokser i familier hvor de som den eneste, fik lov til at udtrykke vrede. Konsekvensen er at type otte børn, skal bære deres egen vrede, men også omsorgsgivernes undertrykkede og overførte vrede. Med andre ord, bliver type otte børn ’forældre for deres forældre’. Her bliver de tvunget til, at bruge deres vrede, til at beskytte deres omsorgsgivere. Dermed bliver type otte børn også tvunget til, at afvise dem selv, som værende uskyldige og afhængige børn.
Vreden, over at blive tvunget til at beskytte sine omsorgspersoner, modnes ofte i magtkampen med omsorgspersonerne. I Magtkampen bliver den forædlet, til først raseri, og senere had. Type otte personer, laver ligesom ’Faust’ en aftale med djævlen om, at ’jeg aldrig igen vil være afhængige af andre mennesker’. Konsekvensen af denne ’faustian’ aftale er, at de lukker deres hjerter, og udvikler et utroligt hårdt ydre. ’Den anden’, bliver dermed, set som værende svag og uduelig, og gjort til et objekt for at tilfredsstille, type ottes lystimpulser. Type otte, besidder en stærk vilje, og er ikke bange for konfrontationer. Derudover har de en ’jeg kan selv’ attitude der senere i livet kan blokerer for udvikling.
I den patologiske ende af spektret, finder vi den klassiske machiavellanske psykopati, som med moderne terminologi kaldes for ’antisocial personlighedsforstyrrelse’. Hvor type tre, havde brug for at få magt og samtidig se godt ud, er type otte kun interesseret i magt: ala ’Dick Cheney’. En usund type otte, vil ofte kører sig selv i bund med arbejde. Det er tit dem der løber ultraløb og Iron Man’s, i et forsøg på, at gøre deres hårde kroppe endnu hårdere. Type otte, finder ofte sammen i partnerskab, med type to. I dette partnerskab, kan type to ofre sig for type ottes vilje, og type otte, kan dominerer type to. Type otte og type to i partnerskab, korresponderer til det traditionelle kønsrollemønster, som var idealiseret i den vestlige verden før 1960ernes opbrydning.
At ’vågne op’ i type otte, er at indse, at andre mennesker er hele væsener i sig selv; med: tanker, følelser, og egne perspektiver på livet. Dette vil langsomt begynde at blødgøre den hårde krop, specielt omkring hjertet. På den måde, vil type otte, igen kunne begynde at relaterer sig til andre mennesker. En type otte i bedring, vil skulle gå igennem en lang sorgperiode over den tabte barndom. Derudover, skal de lære, at finde konstruktive måder til at aflade deres vredesenergi på. Sådan at de ikke tilintetgør deres nærmeste. Type otte, skal lære at hengive sig til betroede mennesker. På den måde kan de overgive sig helt til universet, og fuldstændig, slippe kontrollen. Type otte, kan derved, blive realiseret som retfærdige beskyttere i stedet for psykopatiske tyranner.
Den realiserede type otte, har sluppet sin kompulsive trang til at dominerer andre, og er i stedet optaget af at skabe orden i sit indre Kongerige. Type otte, i sit fulde potentiale, korresponderer til den arketypiske fader; der altid er roligt afbalanceret i sit Selv. Den realiserede type otte, er i stand til, at holde andre menneskes sjæle og velsigne dem. Velsignelsen giver andre personlighedstyper, den tilstrækkelige ’grounding’ og motivation, til at realiserer deres egne potentialer. Jeg er selv type otte.
Traumebesked fra barndommen: Du er kun god nok hvis du kan beskytte mig.
Type 9 – Afvisning af det autentiske udtryk: stemmen
Den feminine introverte organisering, som vi finder det hos type ni, er opstået i et barndomshjem hvor mottoet; ’børn skal ses men ikke høres’ er blevet skarpt implementeret. Type ni, blev som børn, forsømt og ignoreret af deres omsorgsgivere. Derudover blev de angrebet, når de viste deres vrede, over forsømmelsen. Som konsekvens, har type ni personer lært, at undertrykke deres egen autentiske stemme, og søger i stedet, harmoni udenfor deres Selv; igennem diplomati og ’people-pleasing’.
Type ni er den type, som har sværest ved at udtrykke vrede, og dermed, kan de ikke stå op for dem selv i deres relationer. Fordi type ni blev forsømt i deres barndom, har de en tendens til, at forsømme dem selv i voksenlivet. Type ni personer kan være: kraftigt overvægtige, alkoholikere, dårlige til at sove og passer generelt ikke på dem selv. Type ni personer, har lært at bøje sig for andre mere dominerende personlighedstyper, i et forsøg på at undgå angreb. Hvis vreden får lov til at komme ud hos type ni er det på en passiv modarbejdende måde.
Vi finder ofte type ni i præsteklassen og blandt terapeuter. Idet type ni har mistet sin egen autentiske stemme, vil de ofte kunne agerer, som kanal for større energier end dem selv. Type ni personer er derfor mestrer til at lave ’spiritual bypassing’. Det vil sige, at de ved at erkende sig til noget større end dem selv, kan snyde sig op af den vertikale akse, og derved undgå, det smertefulde selvudviklingsarbejde.
Et eksempel på dette finder vi hos Barack Obama. Obama blev som barn, forladt af sine forældre, og voksede op hos hans hvide bedsteforældre. Som teenager, ’besluttede’ (WTF with Marc Maron: 2015) han sig for, ikke at være vred over hans barndomssvigt. I min traumetolkning at hans eget selvnarrativ, ser jeg hans beslutning, som at hans vilje bestemte at resten af hans organisme ikke måtte eje denne følelse af berettiget vrede. Dette korresponderer til forsvarsmekanismen undertrykkelse, som er en af de fem, klassiske forsvarsmekanismer. Denne undertrykkelse af hans autentiske stemme, ses gentaget i Obamas, 2008 præsidentkampagne. I kampagnen, appellerede han til transpersonlige værdier, om ’håb og forandring’. Den amerikanske befolkning, kunne derved, projekterer deres egne forestillinger op på disse slogans. Da han ingen substantiel ’policy grounding’, havde i disse slogans, endte han derfor også med at køre ’bussiness as usual’ efter han vandt valget.
At ’vågne op’ i type ni, er at komme i kontakt med den vrede, som ligger dybt begravet i maven. En type ni person i udvikling, begynder den langsomme vej, til at finde ind til sin egen autentiske stemme. At stå på sin egen grænse og tage sine beslutninger selv. På den måde, kan type ni personen, komme ud af usynligheden og blive til en autentisk person.
Traumebesked fra barndommen: Du er kun god nok hvis du er usynlig
Afsluttende vil jeg påpege, at jeg har valgt, at ligge et snævert fokus i denne artikel. Jeg har fokuseret på, at knytte traumeteori, sammen med den horisontale og vertikale dimension i Ennegramet. Dermed er der mange andre aspekter jeg har udelukket. For eksempel, er jeg ikke kommet ind på sammenhængen, imellem traume– og tilknytningsteori.
Der er også mange andre dimensioner i Ennegramet, som man, kan gå videre med. For eksempel kan man kigge på de ni typers ’vinger’. Med introduktionen af vinger til Ennegramet, bliver der tilføjet atten underarketyper til de ni Enneagram-typer, hvilket nuancerer Enneagramet. Til sidst kan man kigge på, hvordan de ni typer igennem integration og disintegration, kan begynde bevæge sig imod andre personlighedstyper. På den måde, er man ikke ’låst’ i sin type, og kan integrerer andre typer ind; i sin multifacetterede personlighed.
Skrevet af – André Grande
Referencer
Elan Benami, MA, and Rev. Lori Ohlson, MA, LPC) – Enneagram as Childhood Wounds – https://www.reddit.com/r/Enneagram/comments/4h72y6/enneagram_childhood_wounds/
Gabor Mate (2015) – Manifesting the Mind – Inside the Psychedelic Experience –https://www.youtube.com/watch?v=ZdO-Nyk4-jU
Ken Wilber (1996) – A Brief History of Everything, p. 191.
WTF – With Marc Maron – President Barack Obama (2015) –
Beskrivelse af Ennegramet kan findes inde på ’The Enneagram Institute’s hjemmeside, hvor billedet også er taget fra. – https://www.enneagraminstitute.com/