- Andengradsbevisthed og det mulige menneske
Efter at have udforsket de ni forskellige traumemønstrer i artikel et, vil jeg nu, gå dybere ned i spørgsmålet om hvad den vertikale akse er for en størrelse. Jeg vil bruge mit eget liv, som kontekst, for at udforske ’spiral dynamikteorien’. Spiral dynamikteorien beskriver, hvordan alle mennesker, har mulighed for at bevæge sig fra ubevidsthed til bevidsthed på den vertikale akse; fra ego-personlighedens mørke til sjælelyset; og på den måde realisere sit Selv.
Mit overordnede argument er; at individuel og kollektivt trauma er så fundamental en del af vores (sen)moderne verden, at de forskellige bevidsthedsstadier indtil man kommer til det store kvantespring op i Andengradsbevidstheden, repræsenterer forskellige former for fastfrosset primær traumatisering (Carr: 2011) Se nedenstående billede for model af spiral dynamikteorien.
Hoppet op til Andengradsbevisthed repræsenter derfor, med andre ord, et kvantespring i menneskelig bevidsthedsudvikling. Efter at jeg har arbejdet mig igennem det rationelle, ’enten eller’, stadie, og integreret skyggen og helet traumet i den postmoderne ’både og’ stadie. Har jeg nu endelig afsluttet processen med at udbygge ego-personligheden, og kan så at sige, give slip på den. Derved har jeg flyttet mit center over til den (trans)personlige væren; i en tilstand som for første gang kan kaldes Integral. Det er med andre ord; ikke muligt at graduerer til Andengradsbevisthed, uden først at have arbejdet sig igennem sit personlige trauma, balanceret sine psykiske polariteter, og modnet sin ego-personlighed.
Herunder følger en beskrivelse af alle facetter af mit liv i Andengradsbevisthed.
Væren i den tomme helhed
At have sit transpersonlige center, i den rene Væren, er at hvile i det fertile tomrum. Det fertile tomrum er ingenting, det er ren årvågenhed, det er den tomme skærm hvor alle formers potentiale ligger; det er den kausale krop. Fra dette sted kan jeg kigge tilbage, og ved hjælp af den introverte enkelt-punkts meditation, holde den totale ego-personlighedsstruktur ophængt i tomrummet. Min totale ego-personlighedsstruktur ligner nedenstående billede.
At flytte op i Andengradsbevisthed repræsenterer en fundamental ændring af min dødsbevidsthed. På vejen op til Andengradsbevisthed, har jeg skulle gå igennem den psyko-spirituelle død-genfødsels-proces flere gange, og jeg er derfor intimt bekendt med dens dynamik. I Andengradsbevisthed er døden erfaret flere gange, som en transformationsproces, og frygten for den er dermed blevet elimineret. På den måde; dør og genopstår jeg hele tiden, i skiftet fra at hvile i den formløse Væren, og at gå ’i form’ i mødet med verden. Konsekvensen er at al den energi, som var bundet op i at forsvarer sig mod døden, nu er blevet frigjort, sådan at jeg kan synke dybere ned i den overordnede livsproces; jeg bliver levende; som et menneske blandt mennesker.
For at nå Andengradsbevidstheden, har jeg måtte udvikle, en dyb forståelse for bevidsthedsmæssig udvikling på den vertikale akse. Jeg lever nu for første gang som et psyko-spirituelt hele; også kaldet et Holon. Bevidsthedsudvikling forgår i fraktaliserede spiraler, hvor hver gren af spiralen, er et Holon. Bevidsthedsudvikling skal derfor forstås som ’systemer i systemer’ der går opad af den vertikale akse igennem en ’transcendering og inkluderings’ proces. Forandringsprocesser imellem psyko-spirituelle helheder er derfor kendetegnet ved at rumme både noget helt nyt, det man transcenderer imod, og noget gammelt, det man inkluderer i det nye. Et eksempel for at illustrerer den fraktale spiralproces kommer her; Jordkloden er et Holon som er transcenderet og inkluderet i Solsystemet, der er et Holon som er transcenderet og inkluderet i Mælkevejsgalaksen; der er et Holon.
Dette betyder at jeg i Andengradsbevisthed, for første gang, kan se hele min ego-personlighedsstruktur. Dermed bliver jeg nu også i stand til, at se min plads, i det bevidsthedsmæssige kosmos på den vertikale akse. Førstegradsbevidsthederne er netop kendetegnet ved, at jeg ikke kunne se uden for mit bevidsthedsparadigme. Mennesker på andre bevidsthedstadier bliver dermed repræsentant for ’det andet’, i min egen, endnu ikke fuldt oplyste ego-personlighed; det som Carl Jung kaldte Skyggen. I Andengradsbevidstheden har jeg derimod fået øje for de forskellige Holoner; inklusiv alle dem på førstegradsbevidsthedsstadierne; netop fordi de alle er en ’transcenderet og inkluderet’ del af mit eget Selv. Derudover, kan jeg igennem min formløse væren, fornemme når jeg er sammen med mennesker, der er kommet længere på den vertikale akse. Jeg kan igennem værenstransmission, ’springe op på deres skuldre’, og hurtigt synke dybere ned i min egen Væren; ’guru yoga’ bliver dermed mulig. Grundet alt det forstående, accepterer jeg nu ’naturlige bevidsthedshierarkier’, som der forefindes imellem mennesker; denne indsigt udgår en stor forskel fra den anarkiske konsensussøgen i den postmoderne Holon.
Andengradsbevidstheden er kendetegnet ved ’flow’ igennem livet. Jeg har erkendt at den følelse af at ’sidde fast’ i bevidsthedsstadierne i ’førstegradsbevidstheden’, i virkeligheden var at jeg sad fast i mit trauma. Andengradsbevidstheden repræsenterer derfor en stor frigørelse fra fastgroede psykiske mønstrer og vaner. Enorme resurser bliver derved frigjort til kreativt at møde omverdenen. For første gang har jeg mere end den berømte ’hammer’ i mit værkstøjsbælte og alle problemer ligner derfor ikke længere søm. Jeg kan fra dette ståsted se alle førstegradsbevidsthedernes styrker, og kan bruge dem på en passende måde, i mødet med formverdenen. Alle førstegradsbevidsthedernes ressourcer bliver dermed realiseret og genfortolket ind i Andengradsbevidsthedens kreative kontekst.
Andengradsbevidstheden er derudover kendetegnet ved at en dyb genbalancering af min Væren og alle de potentielle former min ego-personlighed kan tage. Jeg kan identificere lidelse, hos mig selv, som et tegn på at der er opstået ubalance i min organisme; dvs, imellem sindet, kroppen, ånden, og i mine relationer. Jeg har nu fået opbygget et lager af metoder og teknikker til at genskabe balance, og behøver dermed ikke tvangsmæssigt at gå i ubevidst kæmp/flygt/frys reaktion, ved udefrakommende belastning. Dermed kan jeg også tillade mig selv at komme mere i ubalance end før. Tvangsmønsteret, med at skulle styre mine omgivelser, er dermed blevet kraftigt reduceret.
Grundet denne nye balance imellem form og formløshed, er Andengradsbevidstheden, det første rigtige ’grounded’ bevidsthedsstadie. Den angstfyldte rastløshed, der figurerede som baggrund igennem førstegradsbevidsthederne, var traumet der lå og ventede på at blive forløst. Traumet er netop kendetegnet, i Værensdomænet, som en afkobling ind til den højere bevidsthed bagom ego-personlighedens skygge; dvs som depression. Så længe jeg var identificeret med min ego-personlighed, kunne jeg aldrig rigtig finde mig tilpas i nuet; og jeg var tvunget til at distraherer mig selv hele tiden. Andengradsbevidstheden hviler i nuets tomme Væren: Holon.
Sindet og tankemønstre
Hvis Sindet i førstegradsbevidsthed, bedst kan sammenlignes med den trængsel og travlhed som er en fundamental del af storbyer og den moderne menneskelige civilisation, så er Sindet i Andengradsbevidstheden bedst at sammenligne med, en vindstille solskinsfyldt dag ude i skoven. Andengradsbevidstheden introducerer en drastisk reduktion i tankeaktivitet i Sindet, da det er i det tomme rum imellem tankerne, at jeg nu har mit hvilested. Stilhed og ro bliver nøgleordene og hele sanseapparatet bliver kraftigt skærpet; jeg kan simpelthen opfange og registrerer mere sansedata med et Sind uden larm og støj. Tid bliver en følt fornemmelse, og jeg kan ret præcist angive tiden igennem mine sanser, fx ved at observere lysets indfald i lejligheden, og temperaturens udsving igennem døgnet. Naturen åbner sig op for mig, ved at blive helt stille i mit sind, kan jeg se at naturen er en levende organisme i konstant bevægelse, i stedet for et nydeligt frosset postkort.
Mindfulness bliver en livsvej i stedet for en teknik. Jeg observerer mine tanker i stedet for at identificerer og bedømme dem. Det betyder også, at hvis mine tanker begynder at løbe for hurtigt, har jeg de nødvendige psykiske resurser, til nænsomt at hive dem tilbage til det fertile tomrum i min Væren; hvor de kom fra. Jeg kan, så at sige, ’slukke’ for mit hoved og blive til tomrum imellem ørene. Det er ikke muligt at opnå balance i hele min organisme, uden at kunne slukke mit hoved; Sindets støj vil altid larme og fylde mest. At kunne slukke for den mentale larm, har store effekter på organismen som helhed. Dette ses bl.a. som en reduktion af stress og søvnløshed, og den generelle mentale anspændthed og udmattelse, som mange mennesker oplever i hverdagen, bliver drastisk reduceret. Den energi, som var bundet op i tankeaktivitet, bliver frigjort og fordelt mere ligeligt ud i hele organismen. Et andet resultat er en reduktion i behovet for planlægning og ’at tænke alle scenarier igennem’. Overplanlægning er et forsøg på, at reducerer angst og usikkerhed i ens indre, ved at kontrollere omverdenen. I stedet har jeg en dyb tillid til at jeg kan møde de udfordringer, som der måtte komme, på en passende måde; i nuet.
Tankernes form ændrer sig også, jeg har ikke brug for at tale mig frem til hvad jeg føler. I stedet kan jeg formulere mine tanker, direkte, uden omsvøb, og uden alle de sproglige blindgyder, talenudeom, og overdreven intellektualisering, der tidligere fungerede som et forsvar; imod at åbne mit inderste op til omverdenen. Tankerne bliver dermed til et redskab for at kommunikere min Væren i verden, igennem sproglige pejlemærker og metaforer, frem for slutpunktet for al kommunikation.
Andengradsbevidstheden repræsenterer derfor også en kraftig reduktion i ego-drama og ego-Spil. Da hele min organisme hviler i sig selv, har jeg ikke brug for at andre mennesker skal være på en bestemt måde, for at jeg kan være i mit Selv. På den måde kan jeg fralægge mig mine projektioner og fordomme af andre mennesker. I mødet med den uforudsigelse formverden bliver jeg nu frigjort til at reagerer, uden et ’manuskript’, for kognitiv drevet adfærdssammenspil. I stedet kan jeg reagere på en passende måde i nuet. På den måde kan jeg genvinde mine tanker tilbage fra ubevist reaktion på ekstern stimuli. Jeg kan beskytte mit Selv, imod den ubevidste kollektive tankestrøm, som jeg bliver bombarderet med, igennem (sociale) medier og i Kulturen generelt. Jeg får plads til at tænke mine egne tanker indenfor min egen forståelsesramme. Dermed kommer jeg dybere ned i den sociale verdens grundlæggende dynamikker, og kan bevidne samfundets overordnede skyggesider, og karmiske lidelsescyklusser. Mindfulness bliver også normen hvorved jeg eksisterer i den eksterne verden. Jeg møder andre mennesker, fra et åbent og ’ikke-vidende’ sted, og jeg opdaterer derfor hele tiden mine interne kognitive skemaer i lyset af ny viden fra omverdenen.
Afhængighed: som før kom sig til udtryk i fastlåste tvangshandlemønstre, er nu ladt tilbage som ’dårlige’ vaner. For at komme til Andengradsbevisthed har jeg allerede skulle ændre på rigtig mange vaner, tanker, og handlemønstre. Derfor har jeg nu de nødvendige psykiske resurser, til at evaluerer mine vaner, i lyset af Andengradsbevidstheden. Derefter kan jeg katalogiserer dem, opgive de destruktive vaner, og regulerer de resterende ned til et niveau der ikke er skadelig for organismen som helhed. Derudover straffer jeg ikke mig selv for at ’falde’ tilbage i et gammelt vanemønster, men bruger det som et springbræt til at dykke dybere ned i vanen, indtil at den enten er balanceret, eller givet helt op.
Trauma, udspiller sig i sindets domæne, som en række mentale forsvarsmønstre, hvori benægtelse er den dybeste. Benægtelse beskytter organismen, imod den rædsel som barnet oplever, i mødet med potentielt traumatiserende begivenheder; dvs at den beskytter imod psykose. Benægtelsesforsvaret sætter barnet fast på den narcissistiske livsvej, igennem benægtelsen, konstruer sindet en alternativ virkelighed; hvori denne rædsel ikke fandt sted. Dermed fastholder og fastfryser, man barnets måde, at se verden på i den totale organisme. I traumearbejdet, vil der derfor være en hvis ’voksen op’, hvori man genplacerer sig i den fysiske verden, og det indre barn får lov til at agerer, igennem den modne voksnes bevidsthed. Barnlige forestillinger, holdninger om verden, og identitetsdannelse, skal opdateres til den voksnes perspektiv. Denne afkobling, fra tidligere kognitive forestillinger og identiteter, vil føles som en psykologisk død. Effekten af denne ’voksen op’ vil komme sig til udtryk indenfor ’the big five’ personlighedskriterierne: som større åbning overfor nye oplevelser: en kraftig reduktion i neuroticisme: en højere grad af empatisk indlevelse: samt en større mentaliseringsevne, igennem øget samvittighed og blik for konsekvenserne af egne gerninger. I Andengradsbevisthed kan jeg grundlæggende godt lide mig selv, og den indre kritiker, er dermed blevet kraftigt reduceret.
Kroppen og åndedrættet
Relationen imellem Kroppen og resten af organismen er i Andengradsbevidstheden blevet totalt transformeret. Kroppen er nu ikke længere et redskab til at bære tankerne geografisk fra A til B; i stedet er kroppen et autonomt Holon, med sit eget intime sprog og finurlige dynamikker.
Når jeg har nået Andengradsbevidstheden er jeg enten færdig, eller næsten færdig, med mit bioenergetiske frigørelsesarbejde (Lowen: 1975). Jeg har, trin for trin, frigjort Kroppen fra det som Wilhelm Reich kaldte ’det muskulære panser’. Muskulær panser er den kropslige aflejring af spændingsoplevelser, som jeg har udholdt, og dermed ophobet igennem livet. Jeg forstår at Krop og Sind ikke er i modsætning til hinanden, men på en næsten en-til-en måde, er i en konstant vekselvirkningsproces. Med andre ord er: erfaringer, overbevisninger, og ideer fra Sindet aflejret i Kroppen og vice versa. Formålet med at lave det bioenergetiske arbejde er derfor, at emanciperer Kroppen fra fortidens stivhed, sådan at jeg kan realiserer dens fulde potentiale.
Igennem mange års kropcentreret ’klassisk’ yoga praksis, selvmassage, og konditionstræning har jeg lært min anatomiske og fysiologiske kropsstruktur, at kende fuldt ud. Jeg ved hvordan spændinger føles i Kroppen, og hvordan jeg kan frigøre dem, enten midlertidigt igennem massage og udstrækning, eller permanent igennem det bioenergetiske arbejde. I det bioenergetiske arbejde har jeg ydermere fundet min kropslige grænseflade, og jeg forstår det tætte sammenspil imellem det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Dette resulterer i at jeg ikke presser Kroppen udover dens naturlige ydeevne, og at jeg får praktiseret passende ’rest and digest’, på min ernæring og mine oplevelser.
I arbejdet med at frigøre Kroppens kroniske spændinger, har jeg samtidig, fået løst alle mine kropslige skam ’issues’. Jeg accepterer nu min Krop, fuldstændigt, som den er. Dette giver en enorm frihed, til at være kropsligt tilstede, sammen med andre mennesker. Derudover ved jeg hvordan stress og udmattelse føles i Kroppen, og i stedet for at dulme stress, har jeg nu præcise redskaber til at få stressenergien ud af kroppen på en konstruktiv måde. Jeg kan også ’grounde’ mig kropsligt, og min kontakt til Jorden er, igennem ben og fødder, blevet genetableret. Derfor står jeg nu fysisk bedre i mig selv, og lader mig ikke så nemt vælte, af ekstern belastning. Jeg har derfor også nemmere ved at stå fast på mine holdninger og perspektiver, i mødet med omverdenen. Fordi jeg ikke har låste: ben, hofter, mave, brystkasse, og hoved, bliver jeg mere fleksibel i min tilgang til verdenen og andre mennesker.
Hvis jeg har kroniske smerter, som ikke kunne løses igennem det bioenergetiske arbejde, er jeg i stedet blevet venner med disse smerter, og har inkluderet dem i min bevidsthed. Jeg har igennem det bioenergetiske arbejde fundet ud af, at bag alle spændinger og smerter i Kroppen, er der et dejligt blødt og afspændt kropsrum. Jeg har nu fået adgang til energikroppen, som var låst, af det muskulære panser.
Med en blød og lækker Krop, er (ånd)edrættet nu blevet sat helt frit, til at blive legemliggjort i Soma. Jeg bevæger mig derfor med en større yndefuldhed i verden. Fx lader jeg kroppen styrer gangtempoet, og jeg overstrenger ikke mit ansigt og halsmuskulatur, når jeg taler. Jeg trækker altid vejret helt ned i maven, i en rullende bølgebevægelse, som kan forlænges til at gå igennem hele kroppen. Jeg har ikke kunnet trække vejret frit, før at jeg kan trække den igennem den bløde og afspændte Krop, ligesom en nyfødt. Mange mennesker holder på vejret, fx når de går på arbejde, og lider derfor om aftenen af åndenød; hvilket nemt kan fører til angst og panikanfald. Når vejrtrækningen får lov til at gå igennem hele Kroppen, vil man kunne se en støre livfuldhed i ansigtet, i form af røde kinder, lysende hud og skinnende hår, man har derfor ikke brug for, at gå med så meget makeup. Øjnene lyser op indefra; at kigge ind i øjnene på en person i Andengradsbevisthed bliver derfor til en rolig og centreret oplevelse.
Jeg kan altid mærke mit hjerte slå. Jeg kan mærke hjerteslaget pulsere op i hovedet, og ud i arme og ben. Dette fylder mig med en enorm livskraft, og hjertet er derfor også, frigjort fra angst for hjertestop. En Krop i Andengradsbevidstheden, er med andre ord, en blød varm og lækker Krop, hvor man altid kan mærke en livlig summende fornemmelse i alle kroppens leder og kanter.
Andengradsbevidstheden repræsenterer en total generhvervelse af Kroppen fra fortidens trauma, nutidens pres fra omverdenen; samt indre præstationsforventninger. Jeg lader mig derfor ikke manipulerer, når antividenskabelige virksomheder forsøger at udnytte kropsskam og kropsfrygt, for at erhverve sig profit. Dermed forekaster jeg pseudovidenskabelige produkter, såsom rynkecreme, antivaccinationsteorier, og ’krystaller der healer kræft’, og alt det andet der hører sig til den milliardindustri. Derudover har jeg en grundlæggende forståelse for Kroppen i mødet med den mikrobiologiske omverden, jeg kan skelne patogener såsom virus og bakterier, fra psykosomatiske spændinger i Kroppen; dermed forsvinder hypokondri og fobier.
Trauma udspiller sig i Kroppens domæne, som fastfrosset chokenergi, der bliver udløst i stresssituationer. Idet jeg har vundet min Krop tilbage fra fortiden, bliver jeg ikke længere kropsligt låst i konflikter, og jeg undgår dermed at blive ’tvunget’ til at agerer på en bestemt måde. I stedet kan jeg bevare min kropslige centrering igennem åndedrættet. Den genvundne Krop er nu også sundt afgrænset i forhold til sine omgivelser. Dermed bliver: allergi, astma, migræne, kronisk udmattelse, kronisk forstoppelse, irriteret tarmsystem, lænd-, ryg-, og nakkesmerter, samt alverdens kredsløbs- og autoimmune sygdomme, enten kraftigt reduceret eller forsvinder helt. Derudover har jeg ikke brug for at præsenterer Kroppen på en bestemt måde, til andre mennesker, og interessen for mode- og hår-trends forsvinder.
Da Kroppen i Andengradsbevisthed bliver til en levende organisme, i stedet for et fastfrosset statue, er jeg ikke længere bange for at blive ældre. Tværtimod ser jeg det smukke i, at mit liv bliver aflejret i Kroppen, og kan fortælle en historie om mit levede liv. Derudover er min seksualitet blevet dybere og frigjort fra præstation og rolleforventninger. Jeg har nu sex som en hel person, og har dermed ikke brug for at partneren, skal være på en bestemt måde. Derudover bliver seksualitet til en forlængelse af spiritualitet, og jeg kan mærke, hvordan jeg forener mig med den anden i agten. Sex på det psyko-spirituelle niveau, er derfor blevet fuldt ud realiseret, som en kærlighedstransmission.
Kultur og hjerterelationer
Efter at have ’vågnet op’ i Væren: ’vokset op’ i Sindet: og ’ryddet op’ i Kroppen; er det nu på tide at begynde at ’åbne op’ op til andre mennesker i Kulturen (Vadum Dahl: 2020), forstået som det kollektive medmenneskelige Holon.
Trauma udspiller sig i relationernes domæne som en: mistroisk, konkurrencepræget, og udnyttelsesorienteret, tilgang til andre mennesker. Man praktiserer egocentrisk kærlighed, hvor andre mennesker kun er relevante, når de kan bruges som objekter til at tilfredsstille ens egne uopfyldte behov. Man operer ud fra et ’kapitalistisk knaphedsprincip’, hvor det handler om at akkumulere flest resurser, i kampen om at vinde magten i samfundet, kulturen, og i de sociale statusmiljøer.
At åbne sit inderste op til omverdenen, er at turde stå psykisk nøgen, overfor andre mennesker. At delagtigørre dem i ens indre liv og vise sårbarhed, uden at overvælde dem med karmisk information. Fordi jeg nu operer som et menneskeligt Holon, kan jeg praktisere ubetinget kærlighed og begynde at rumme andre menneskers hverdags-neuroticisme og skyggesider. Når jeg har set mit eget trauma i øjnene, bliver jeg ikke bange, for andre menneskers sindstilstande. Jeg kan forblive centreret indenfor mine egne personlige grænser, samtidig med at jeg kan være en empatisk og lyttende tilstedeværelse, hos den anden. Med andre ord, kan jeg mentalisere mine relationer dvs, se mig selv udefra (tredje perspektiv) og den anden indefra (andet perspektiv).
Min egen karma, bliver drastisk reduceret, og jeg stopper med at udspille mine psykiske sår, i håbet om at blive set og ’reddet’ af den voksne anden. ’Det indre barn’ får lov til at fylde, med sin livfulde energi, igennem den modne voksnes kontekstsforståelse. Karma modtaget fra omverdenen, bliver holdt i hjerterummet, afladet, og givet tilbage i en mere ’grounded’ og spiselig udgave. I Andengradsbevidstheden er jeg opmærksom på den energimæssige forgiftning, der kan ske i mødet med andre menneskers negativitet. Jeg ved, ud fra erfaring, hvordan andre menneskers karma, kan sætte sig fast, i min egen organisme.
Et par eksempler på energiforgiftning følger her. Hvis negativitet får lov til at gå ind i hovedet, kan det hurtigt blive til negativt tankespind, om mig selv og andre mennesker. Hvis det får lov til at gå ind i maven, kan det blive til vrede, eller overdreven sorg. Hvis det går ind i solar plexus kan det blive til passiv modstand og stivhed, eller overvældende forsøg på dominans. Med andre ord, bliver det følelsesmæssige og spirituelle hjerte, dermed det relationelle interface, hvorved jeg tager verden ind; før at energien får lov til at brede sig ud i resten af Kroppen.
I Andengradsbevidstheden eksisterer jeg i samme ummidelbare energifelt som børn. Mødet med andre børn, vil derfor udspille sig som en følelse hos barnet, i (for første gang), rigtig at blive set. En nærmest kosmisk vittighedsrelation, kan potentielt blive bygget, ud fra en delt intersubjetiv forståelse, af den magiske verden vi lever i; og andre voksnes grundlæggende blindhed for den.
Andengradsbevidsthedens møde med andre voksne, kan deles ind i to kategorier: hverdagsneurotiske voksne og personlighedsforstyrrede voksne. Andengradsbevidsthedens møde med neurotiske voksne, vil ofte vække en glemt bevidsthed, om en større verden, end den egoiske verden, som den neurotiske voksne har forskanset sig bagved. Dette har de gjort, i et forsøg på at blive fuldstændigt indsocialiseret, i den yderstyrede samfundskontekst; i et forsøg på at blive en del af flokken. Den voksne kan få adgang til en ummidelbarhed og livfuldhed, som efter mødet, hurtigt vil blive lukket ned af ego-personligheden igen. På den måde kan hverdags-neurotikere blive afhængige af deres ’livs-fix’, som de kan få i terapi, hos en terapeut i Andengradsbevisthed.
Hos personlighedsforstyrrede voksne er sagen dog en anden. Personlighedsforstyrrelsen har lukket helt af for den voksnes forståelse for ’det andet’. Disse mennesker, er på samme relationelle stadie, som halvandet år gamle børn; og derfor ikke i stand til at forstå, at andre mennesker er autonome individer med deres egen verdensanskuelser. Derfor vil personlighedsforstyrrede voksne i mødet med ’det ’andet’ menneske der er i Andengradsbevisthed, svinge imellem den polariserede idealisering/devaluerings projektion; som de er komplet identificerede med. Fordi mennesker i Andengradsbevisthed ikke spiller med på det sjæleødelæggende Ego-Spil, vil den personlighedsforstyrrede voksne efter første runde idealisering/devaluering, hurtigt opgive sit fortagende, og rykke videre til andre voksne. Den tomme Væren som Andengradsbevidstheden udstråler, vækker en dyb rædsel, som findes lige under overfladen, hos den personlighedsforstyrrede voksne. Den personlighedsforstyrrede voksne er afhængig af ’den andens’ psykiske sår, som de kan manipulerer med. Formålet er at ’suge’ al den omkringliggende livskraft ud af de voksne, sådan at den personlighedsforstyrrede voksne kan holde sig oven vande, et stykke tid endnu. I Andengradsbevidstheden er man derfor immuniseret imod psykisk sygdom udefra.
Andengradsbevidsthedens umiddelbarhed kommer sig til udtryk i relationer, ved at jeg ikke overtænker, og dermed fortryder, min ageren sammen med andre mennesker. I stedet er jeg, i nuet, i stand til at samle den kombinerede fællesvisdom fra: mavens instinkter, hjertets relationelle kontakt, og hovedets kontekstforståelse. Jeg kan derfor; mærke, føle, og tænke mig frem til den rigtige ageren i enhver situation. Derudover er jeg i stand til at holde mit eget rum. På den måde kan jeg lade de relationelle gestalter opstige, nå sit plateau, og afslutte sig igen, uden at skulle gribe ind og styrer processen. Dette muliggør healing og tilgivelse imellem mennesker. I Andengradsbevidstheden er jeg ikke identificeret med sociale roller, i stedet forstår jeg, at samfundet er en menneskeskabt kollektiv ego-konstruktion, som på et grundlæggende plan er illusorisk. Jeg får derfor meget mere frihed til at begå mig i samfundet. Derudover får jeg evnen, til på en kærlig måde, at kunne grine af mine egne absurditeter; i sjælens møde med materien.
Jeg praktiserer bhakti yoga, hvori jeg hengiver mig til andre betroede mennesker, og på den måde kan jeg blive holdt i min sjæl. På samme måde er jeg nu i stand til at holde andre menneskers sjæle, imens de gennemgår, det svære traumearbejde. Jeg kan nu holde rummet for andre menneskers healing, og dermed repræsentere Andengradsbevidstheden, det første rigtig gode stadie at blive psykoterapeut i.
En vigtig afsluttende pointe er at Andengradsbevisthed ikke repræsenterer ’enden på lidelse’, som vi har set det, proklameret i nogle spirituelle miljøer. Mark Forman skriver; ’being disidentified from one’s own ego, does not immediately confer, full mental health or maturity, to that ego. The ego that one is watching, or letting go off, has wounds, unresolved issues, and encapsulated sub-personalities, of its own’ (Forman: 2010).
Andengradsbevisthed repræsenterer derimod en kraftig reduktion i lidelse. Et liv levet i Andengradsbevisthed, efter trauma, er et liv præget af: Væren, balance, simplicitet, repetition, mening, og tilfredsstillelse; selvom vejen dertil er fyldt med stormvejr.
Skrevet af – André Grande
Referencer
Alexander Lowen (1975) Bioenergetics: Borgen
Don Beck (2018) – Spiral Dynamics – Humanity’s Master Code in Action: Wiley
Mark D Forman (2010) – A Guide to Integral Psychotherapy – Complexity Integration, and Spirituality in Practice: Suny Press
Ole Vadum Dahl (2020) – Den Pentagrale Vision – Video-serie i fire styks. – En tak til Ole Vadum Dahl for igennem hans ’Pentagrale Vision’ at have inspireret strukturen i denne artikel; igennem hans Væren, Sind, Krop, og Kultur opdeling af den totale menneskelige organisme. Jeg har valgt ikke at tage Natur delen med i denne artikel og slået nogle af pointerne fra Natur sammen med Kultur delen. Samt for at bruge hans fem op’ begreb.
Wayne Carr PH.D. (2011) – What is Second Tier: Powers and Perspectives Available to Leader at Second Tier.
Billeder
Billede 1 – Copyright – André Grande Zarkovic
Billede 2: Copyright – Don Beck – Spiral Dynamics and the Evolution of Human Consciousness
Billede 3: Copyright – Kuldar Leement – http://kuldarleement.eu/